Artikler

Sparer energi nok årligt til 164 ture rundt om jorden i bil

arrow_backTil oversigten

13. oktober 2022 | Lyras A/S

Fremtidens erstatning for pasteurisering bruger betydeligt mindre energi og vand:

Nyt anlæg sparer energi nok årligt til 164 ture rundt om jorden i bil

Lyras’ UV-teknologi, raslysering, sparer 60 til 90 procent af fødevarefabrikanters energiforbrug i forhold til traditionel pasteurisering. Dermed kan et mejeri nedsætte sit CO2-udslip årligt med ca. 500 tons eller hvad, der svarer til 164 ture rundt om jorden i en almindelig familiebil, ved blot at skifte et enkelt anlæg til Lyras’ teknologi. Samtidig sparer mejeriet 60 til 80 procent vand i forhold til pasteurisering - plus besværlig rengøring af rør og tanke. Teknologien kan bruges på mejeriprodukter som fx valle og saltlage og mange andre flydende fødevarer.

Lyras deltager i Foodtech i Herning 1.-3. november på stand M9730, hvor besøgende smage på bl.a. øl, behandlet med raslysering.

”Vi glæder os til at fortælle hele verden om raslysering, som kan nedsætte fødevareindustriens CO2-udslip dramatisk. Samtidig bevares kvaliteten af drikkevaren eller den flydende fødevare optimalt, fordi tekstur og smag ikke lider under den opvarmning, som gammeldags pasteurisering kræver,” forklarer Rasmus Mortensen, CEO, Lyras.

Inaktiverer bakterier  

”UV-teknologi er en gennemprøvet teknologi til at desinficere overflader og fx væsker som f.eks. drikkevand. Teknologien inaktiverer bakterier og har stort potentiale. Hvis man fx tager to petriskåle med lige mange mikroorganismer og lyser på den ene med UV-lys, vil man tydeligt kunne se, at organismerne her bliver uskadeliggjort. De dør og vokser ikke mere,” siger lektor i biologi- og miljøteknologi på Aalborg Universitet, Peter Roslev.



Sikrer også til juice og is-te Raslysering kvalitetssikrer også storproduktion af fx æble- og appelsinjuice og is-te. ”Hemmeligheden” bag teknologien er koncentreret UV-lys i en specifik bølgelængde. Den flydende fødevare ledes gennem gennemsigtige rør i et kontrolleret flow, der sikrer, at alle dele udsættes for det effektfulde UV-lys. Dermed inaktiveres bakterier og sporer effektivt, mens produktet bevarer sin struktur og smag.

Prisbelønnet og populær blandt investorer og fødevareproducenter Lyras blev i foråret blev udnævnt til EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Social Entrepreneurship – Future Impact. Samme uge landede firmaet et trecifret millionbeløb i investeringsrunde. Teknologien er solgt til virksomheder i USA, Australien og Spanien og er lige nu ved at blive installeret på danske og svenske mejerier.

Lyras byder velkommen på stand M9730 på FoodTech i MCH Messecenter Herning.

For yderligere info, kontakt Ruben Riksted, Marketing Manager, Lyras, +45 29 81 22 21 og RAR@lyras.dk

Hent fotos af Lyras’ teknologi | Hent video: Lyras - Introduction the Future of Pasteurization 



Fakta om Lyras og raslysering    

Lyras har udviklet den banebrydende teknologi, raslysering, der inaktiverer mikroorganismer i drikkevarer og andre uigennemsigtige væsker ved hjælp af UV-lys. Teknikken bruger betydeligt mindre energi og vand end traditionel pasteurisering, der kræver at produktet varmes op og køles ned igen. Raslysering benytter en UV-lyskilde, kombineret med et lysfilter, der koncentrerer en bestemt type UV-lys. Væsken ledes forbi lyskilden i en kontrolleret bevægelse, så alt belyses. Hermed inaktiveres bakterier og sporer effektivt. Samtidig bevares smag, tekstur, vitaminer og proteiner. Teknikken kan bruges på mejeriprodukter, juice, is-te, øl og mange andre flydende fødevarer og væsker.    



Ordet raslysering     

Ordet pasteurisering kommer fra opfinderen Louis Pasteur. Lyras’ teknologi til at inaktivere bakterier og sporer med UV-lys i stedet for energikrævende opvarmning er før blevet kaldt for ”koldpasteurisering”. Men fordi ordene ”kold” og ”pasteurisering” er modstridende, bruges nu i stedet ordet raslysering. Ordet er skabt af de tre første bogstaver i navnet Rasmus Mortensen, opfinder af teknologien, og ordet lys.

Flere artikler fra Lyras A/S

Artikel er skrevet af:

Lyras A/S

Lyras sikrer flydende fødevarer producenter muligheden for at sparer 60-90% på energiforbruget og 60-80% på vand forbruget.

Lyras er en ung Dansk virksomhed der startede i 2017, som har hovedsæde i Aalborg. Virksomhedens speciale er udviklingen og fremstillingen af specialiseret udstyr til behandlingen af uigennemsigtige flydende fødevarer. Med vores patenterede Raslyserings teknologi der udnytter de positive egenskaber i UVC-lys, kan vi uskadeliggøre uønskede mikroorganismer i alle ikke gennemsigtige væsker, så som juice. Alt vores forskning, udvikling og produktion foregår i egne facilite

Se profil

Mød os på FoodTech 2024

Niels Skou

Senior Sales Engineer

Lyras A/S

På messen

Niels Skou

keyboard_arrow_up