Udstiller: Bürkert-Contromatic A/S, Hørkær 24, 2730 Herlev
Kompakt pneumatisk drejeaktuator ihygiejnisk design
Den pneumatiske drejeaktuator, type 2053, er udviklet til aktivering af kuglehaner og butterflyventiler i sanitære processer i fødevare- og farmaindustrien, og er kompakt design gør, at den er specielt velegnet til anvendelse under trange pladsforhold. Drejeaktuatoren med hus af rustfrit stål passer blandt andet til ELEMENT-seriens styretoppe og positioners, og den er dermed en del af den decentrale procesautomation.
Den nye kompakte pneumatiske drejeaktuator type 2053 kan leveres med et interface, således den kan tilsluttes Bürkerts positioners og styretoppe i ELEMENT-serien. Hermed egner den sig både til stillingsvisning og til styringsopgaver som en del af den decentrale automation, som f.eks. regulering af flowet.
Der er lagt vægt på et hygiejnisk design, og en intern styrelufttilførsel fra ELEMENT-enheden gør, at der ikke er behov for tilslutning af slanger, hvormed også lækage-muligheder minimeres.
Det høje, slanke design muliggør indbygning under trange pladsforhold og gør rengøring enkel, da der derved ikke er nogle svært tilgængelige steder så som spalter, hjørner eller kanter, hvor smuds kan aflejre sig. Dermed er aktuatoren ideel til anvendelse inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien, kemisk og farmaceutisk industri, kosmetik eller vandbehandling.
Ved hjælp af et standard ISO 5211 interface kan drejeaktuatoren let kombineres med gængse armaturer som kuglehaner og butterflyventiler. Potentielt kan den fås med interface for tilslutning til f.eks. skiveventiler eller hygiejniske butterflyventiler.
Driftssikker teknik
Den pneumatiske drejeaktuator type 2053 giver mulighed for at aktivere kuglehaner og butterflyventiler. I type 2053 omstyres aktuatorstemplets lineære bevægelse til en 90°-drejebevægelse. Den kan anvendes i temperaturområdet -10 til 60°C.
Billedtekst: Driftssikker teknologi: Den kompakte drejeaktuator type 2053 i rustfrit stål med interface iht til ISO 5211 og som option ELEMENT-interface (til højre)
Burkert Danmark A/S
FoodTech 2020 - stand J7236
Tlf. 44 50 75 00 – www.burkert.dk
Kontakt: Marketing Manager Sussi Erikshøj
Om Bürkert
Bürkert er en globalt førende leverandør af produkter og systemer til måling, styring og regulering af væsker og gasser. Bürkerts produkter bruges i en bred række applikationer og industrisegmenter, lige fra hygiejniske processer inden for føde- og drikkevareindustrien til farma- og biovirksomheder, dental- og laboratorievirksomheder, samt i luftfartsteknik. Med en produktportofolio på mere end 30.000 produkter er Bürkert en af de få leverandører på markedet, der kan klare hele loopet i din automationsløsning med et produktsortiment, der består af magnet- og procesventiler, analyseventiler, pneumatiske aktuatorer, sensorer, transmittere og controllere.
Bürkert koncernen har hovedsæde i Ingelfingen i Tyskland, 5 produktionsfabrikker og datterselskaber i 36 lande. Virksomheden beskæftiger på globalt plan 3.000 medarbejdere, heraf 28 medarbejdere i det danske selskab i Herlev.
Bürkert-Contromatic A/S
Hørkær 24
2730 Herlev
44507500
Pneumatisk drejeaktuator i hygiejnisk design
/Default.aspx?ID=7605&PubId=6309