Udstiller: Bürkert-Contromatic A/S, Hørkær 24, 2730 Herlev
Banebrydende teknologi til diagnose og genomisk udstyr skal have stor nøjagtighed og hurtighed for at kunne levere resultater. At arbejde i mikroliter området er i denne kontekst en betydelig udfordring – som nu er overvundet takket være Bürkerts nye trykregulator type 8763. Den er designet specifikt til applikationer med tid/tryk-dosering, og har en række fordele for producenter af farmaceutisk og medicinsk diagnoseudstyr.
Præcis dosering af de mindste væskemængder i stort antal giver forskellige udfordringer, som kan løses ved brug af flere forskellige teknikker. F.eks giver dosering med sprøjte (SYRINGE PUMP) fremragende præcision, men metoden egner sig ikke til applikationer, hvor dosering sker med stor hastighed.
Nogle forbedringer kan opnås via batch-dosering, som reducerer udstyrets pladsbehov og forøger hastigheden, men flowet kan være begrænset, og det er meget vanskeligt at ændre doseringsvolumen. Ydermere er det nødvendigt at rengøre udstyret mellem applikationerne.
Tid/tryk-dosering er derimod et godt alternativ, der giver forbedret fleksibilitet i doseringsmængden, stor hastighed i driften og en kost-effektiv løsning til applikationer med mange doserings-punkter Det er en metode, der er velegnet til molekylær diagnose og processer i den farmaceutiske sektor. Den udmærker sig i applikationer, hvor den anvendte væske er meget kostbar, eller hvor dosering af en meget præcis mængde er vital. Tid/tryk-dosering anvender luft eller en inaktiv gas for at sætte væskebeholderen under tryk, og en doseringsventil, som på tid styrer mængden, der doseres, ofte helt nede i µl-området.
Bürkert har et komplet udvalg af produkter, der kan sammensættes til et komplet tilpasset doseringssystem. Pumper, der kan fylde væskebeholderen under tryk, hurtigt skiftende doseringsventiler og den nye trykregulator type 8763 til at fastholde trykket og dermed doseringsnøjagtigheden.
Type 8763 sikrer, at bæregassen har et konstant tryk i væskebeholderen, uanset væskeniveauet. Efterhånden som der doseres væske, falder væskeniveaet i beholderen, og uden brug af trykregulator type 8763, ville trykket i beholderen derfor også falde, hvilket vil medføre, at mængden på den doserede væske også vil falde over tid. Trykregulatoren tilfører luft, eller en anden neutral bæregas, i beholderen for at kompensere for dette fald i trykket, således at doseringsnøjagtigheden forbliver den samme.
Doseringssystemet har en responstid på millisekunder og en aktiv tryksætning og trykaflastning for at sikre optimal ydelse og kontinuerlig dosering. Dette er muligt med den ultra-hurtige proportionalventil, der aktivt justerer trykket på bæregassen og derved minimerer forbruget af bæregas eller trykluft.
Dette doseringssystem er en løsning, der er udviklet via Bürkerts Systemhus koncept, hvor R&D ressourcer på basis af virksomhedens store produktportofolie udvikler individuelle produkter og systemløsninger til specifikke kunder. Udvikling af komplette systemer til styring og regulering af gasser og væsker i applikationer inden for farmaceutisk og medicinsk industri, er et af de områder, som Bürkert's Systemhaus ofte udvikler løsninger til.
Løsninger som denne mikro-doseringsløsning designes som en prototype, testes og sættes så i produktion. I et tæt samarbejde med kunden vil et dedikeret team af ingeniører starte med et indledende koncept og udarbejde en skræddersyet løsning. Derved spares tid for OEM’eren og udstyrets ”time-to-market” reduceres.
Billedtekster:
Billede 1: Type 8763 er udviklet specifikt til tid/tryk-doseringsapplikationer og er kendetegnet ved kort responstid og nøjagtig regulering af tryk.
Billede 2: Banebrydende teknologi til diagnose og genomisk udstyr skal have stor nøjagtighed og hurtighed for at kunne leve op til proceskravene.
Burkert Danmark A/S
FoodTech 2020 - stand J7236
Tlf. 44 50 75 00 – www.burkert.dk
Kontakt: Marketing Manager Sussi Erikshøj
Om Bürkert
Bürkert er en globalt førende leverandør af produkter og systemer til måling, styring og regulering af væsker og gasser. Bürkerts produkter bruges i en bred række applikationer og industrisegmenter, lige fra hygiejniske processer inden for føde- og drikkevareindustrien til farma- og biovirksomheder, dental- og laboratorievirksomheder, samt i luftfartsteknik. Med en produktportofolio på mere end 30.000 produkter er Bürkert en af de få leverandører på markedet, der kan klare hele loopet i din automationsløsning med et produktsortiment, der består af magnet- og procesventiler, analyseventiler, pneumatiske aktuatorer, sensorer, transmittere og controllere.
Bürkert koncernen har hovedsæde i Ingelfingen i Tyskland, 5 produktionsfabrikker og datterselskaber i 36 lande. Virksomheden beskæftiger på globalt plan 3.000 medarbejdere, heraf 28 medarbejdere i det danske selskab i Herlev.
Bürkert-Contromatic A/S
Hørkær 24
2730 Herlev
44507500
Nøjagtig præcision med ny trykregulator til tid/tryk-dosering
/Default.aspx?ID=7605&PubId=6313