Artikler

Teknisk ekspertise og stærke relationer gennem et halvt århundrede

arrow_backTil oversigten

7. maj 2025 | Iversen Trading

Historien om Iversen Trading er tæt forbundet med familien Iversen og deres dybe rødder i Aarhus. Jens Iversen, den nuværende ejer, har boet i byen størstedelen af sit liv – undtagen hans tid i Livgarden. Hans far, Erik Iversen, var drivkraften bag opstarten af virksomheden, der så dagens lys det samme år, Jens blev født. På det tidspunkt var Iversen Trading blot et skrivebord i familiens kælder.

Med erfaring fra blandt andet Brdr. Dahl grundlagde Erik Iversen virksomheden og etablerede et stærkt netværk af europæiske leverandører, primært i Italien. Dette netværk har været en nøglefaktor i virksomhedens succes og bidrager stadig til at styrke partnerskaber baseret på tillid.

Virksomheden flyttede senere fra Egebjergvej til Sintrupvej i Brabrand, hvor Erik har drevet forretning siden 1982. For cirka 15 år siden blev Jens, med sin ingeniørmæssige baggrund, en aktiv del af virksomhedens udvikling. Det ledte til et generationsskifte, hvor han gradvist overtog virksomheden. I dag, 91 år gammel, har Erik ikke længere sin daglige gang på Sintrupvej.

Virksomheden beskæftiger nu otte medarbejdere og har specialiseret sig i nicheprodukter til den danske og nordiske industri. Tidligt på året lancerede Iversen Trading en webshop, der blandt andet tilbyder fittings til fødevareindustrien fra Alfa Laval. Planen er at udvide med flere produkter fra samarbejdspartnere. Se den her: https://shop.iversen-trading.dk/

Hvad laver Iversen Trading?
Iversen Trading er en førende leverandør af pumper, ventiler, flowkomponenter og procesudstyr til industrier, hvor præcision, oppetid og hygiejne er altafgørende. Virksomheden betjener blandt andet fødevareindustrien, mejerier, bryggerier, farmaceutisk produktion og den kemiske industri, og har desuden opbygget stor erfaring i den tungere industri.

Med over 30 stærke europæiske samarbejdspartnere – herunder Alfa Laval, ARO og EMEC – kan Iversen Trading tilbyde innovative løsninger til sine kunder.

En virksomhed i vækst
I de seneste år har Iversen Trading oplevet vækst, drevet af den øgede efterspørgsel efter teknisk rådgivning og kvalitetsprodukter. Derfor har virksomheden vokset sig ud af lokalerne på Sintrupvej. I april flyttede de til nye og større faciliteter i Tilst, Arensbach Huset, for at få mere lagerplads, bedre rådgivningsmuligheder for kunderne og et moderne arbejdsmiljø for medarbejderne.

"Vores kunder har brug for mere end bare komponenter – de har brug for løsninger, der optimerer deres produktion," siger Jens Iversen. "Med de nye faciliteter får vi mulighed for at løfte vores rådgivning og service til et højere niveau."

Fremtiden for Iversen Trading
Selvom Iversen Trading er en virksomhed med stærke rødder i Aarhus, har de et stærkt internationalt udsyn. Med kunder i hele Norden og tætte forbindelser til leverandører i hele Europa fortsætter virksomheden med at udvikle sit produktprogram og styrke sin markedsposition. Med en solid familiehistorie og et fokus på fremtiden, bidrager virksomheden fortsat til byens erhvervsliv.

Virksomhedens 50-års jubilæum fejres senere på året, hvor både kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere inviteres til at deltage i festlighederne. For Iversen Trading er det ikke kun en fejring af fortiden, men af stærke relationer, mange års hårdt arbejde og en lovende fremtid.

"Iversen Trading er en virksomhed, hvor service, kvalitet og relationer altid er i fokus. Vi glæder os til at fortsætte vores rejse i de nye lokaler i Tilst – og til at skrive de næste 50 år af vores historie. Det er det vildeste byggeri, som Arensbach har udført, og en opgradering af vores faciliteter, der er langt over hvad vi nogensinde kunne drømme om. Vi er utroligt stolte og lidt ydmyge over at skulle bo i så flotte omgivelser," afslutter Jens Iversen.

Flere artikler fra Iversen Trading

Artikel er skrevet af:

Iversen Trading

Hos Iversen Trading har vi altid haft en klar ambition: at gøre det enkelt for industrien at få de rigtige løsninger inden for flowbehandling. Helt tilbage fra vores begyndelse har vi specialiseret os i pumper, ventiler og instrumentering – og med mere end 45 års samlet erfaring i ryggen er vi i dag eksperter, når det handler om flowkomponenter til danske virksomheder.

Vores rejse har været præget af både stabilitet og udvikling. Siden 2017 har vi været autoriseret forhandler af hele Alfa Laval-porteføljen af sanitære pumper til føde- og drikkevareindustrien, og i 2019 udvidede vi samarbejd

Se profil
keyboard_arrow_up