Cases

Avanceret pakke- og palleteringsløsning til farsprodukter

arrow_backTil oversigten

26. september 2024 | Sealing System A/S

Matbørsen AS

Præsentation
Matbørsen i Norge har opgraderet deres produktionslinje med en avanceret pakke- og palleteringsløsning til farsprodukter, som fremhæver et bredt sortiment af stegte delikatesser - den mest populære produktkategori hos virksomheden. Denne løsning er leveret af Sealing System og inkluderer avanceret teknologi såsom multiheadvægte, automatiske kasserejsere og -lukkere samt en effektiv Okura robot til palletering af to linjer. Denne omfattende løsning er designet til at optimere pakkeprocessen og sikre produkternes høje kvalitet til kunderne.

Funktionsbeskrivelse
De færdigstegte frikadeller kommer direkte ud af produktionen på en produkttransport og op til en Ishida multiheadvægt med 14 skåle, hvor de afvejes og doseres præcis i antal kilo. Den rette mængde pr. kilo bliver ført videre og ned i en GEA posemaskine der forsegler poserne. Herefter kører poserne igennem en rumbler og videre til tjek igennem en metaldetektor til tjekvejning af poser. Ved hjælp af en Lantech kasserejser og en CPS casepacker, bliver frikadellerne pakket i kasser. Lantechs kasselukker gør kasserne klar til lukning og etikettering, og videre over til palletering med en Okura-robot, som palleterer fra to linjer ved hjælp af et vakuum robotværktøj.

Udtalelse
"Vores anlæg fra Sealing System til pakning af stegte frikadeller omfatter transportbånd, multiheadvægt, GEA posemaskine, x-ray, checkvægt, kasserejser, CPS casepacker og fuldautomatisk palletering. Linjen kører cirka 12-15 timer hver dag.

Sealing System satte sig godt ind i vores produktion under projektering, og der blev foretaget omfattende test i Danmark for at sikre, at maskiner og udstyr leverede som de skulle, før forsendelse og installation på stedet. Montage og opstart gik som planlagt, uden forsinkelser.

Linjen har siden 2018 kørt stabilt, med få fejl og mangler. Ved udfordringer har Sealing System hurtigt været tilgængelig for at hjælpe. Vi har periodiske service på anlægget, som planlægges i god tid sammen med Sealing Systems. Under servicerne får vores teknikere og operatører være med, så vi altid lærer mere om anlægget fra eksperterne!

Linjen og samarbejdet fungerer meget godt!”

– Ulrikke Nilsen, Driftschef/Operations Manager

Flere artikler fra Sealing System A/S

Casen er skrevet af:

Sealing System A/S

WE ARE BUILDING INTELLIGENT PACKAGING SOLUTIONS
Sealing System A/S er blandt Skandinaviens førende leverandører af komplette pakkelinjer Vi tilbyder løsninger; fra semiautomatiske pakkemaskiner til komplette automatiske fylde- og pakkemaskiner med robotpalletering, specialfremstillede værktøjer og integrerede transportsystemer.

Vi tager os af hele dit projekt fra layout og projektledelse, til den færdige løsning. Vi har in-house projektledelse, konstruktion, produktion, robotprogrammering, elafdeling, montage samt en 24/7 serviceafdeling.

Sealing System er salgs- og serviceansvarlig

Se profil
keyboard_arrow_up