Artikler

Dansk virksomhed sparer medicinalindustrien for millioner af liter vand

arrow_backTil oversigten

5. september 2023 | Eilersen Electric A/S

Medicinalindustrien har oplevet en kraftig stigning i den globale efterspørgsel, og det har stillet store krav til leveringshastighed. I en tid hvor både produktionseffektivitet og miljøansvarlig produktion er fokuspunkter, lanceres EilerCal™, et patentanmeldt kalibreringssystem der sparer tid, energi og vandforbrug i enorme mængder.
Kalibrering af vejeceller, eller vejesystemer, i produktionsleddet af medicinalindustrien foregår oftest ved at en tank tages ud af produktion, renses, og påfyldes en mængde demineraliseret vand. Ved at benytte et flowmeter kendes vægten af den tilsatte mængde vand, og ud fra denne reference vægt kalibreres vejecellen, eller hele vejesystemet.

Produktions tanke har typisk en kapacitet mellem 100 liter og 100.000 liter. Det er ikke usædvanligt at se tanke på f.eks. 80.000 liter, der kalibreres ved at påfylde 80.000 liter vand. Hvis vejesystemet skal justeres, vil tanken skulle fyldes flere gange, for at kontrollere kalibreringen efter justeringen. Nogle virksomheder er endda forpligtet til at kunne bevise repeterbare målingsresultater, hvilket blot øger gentagelserne af denne proces og dermed vandforbruget.

Kalibrering med vand som referencevægt tager ikke blot lang tid, men indebærer også et stort forbrug af vand der er processeret og renset. Der ligger ikke blot et stort energiforbrug i at forberede den mængde vand der skal benyttes, denne type kalibrering kræver også et stort forbrug af tid, vand og strøm, ressourcer der alle påvirker driftsbudgettet for enhver producerende virksomhed. Dette har Dansk virksomhed i Nordsjælland, der er specialiseret i vejning, nu fundet løsningen på.
En EilerCal™ enhed består af en specialudviklet hydraulisk cylinder koblet til en Eilersen reference vejecelle. Hver hydrauliske cylinder trækker i tanken i stedet for at bruge vand som reference vægt. Denne kraft måles af referencevejecellen, og kan dermed bruges som præcis kalibreringsvægt, der benyttes til kalibrering af det allerede installerede vejesystem. EilerCal™ løsningen monteres på den enkelte tank, men kalibreringsudstyret kan afmonteres efter brug, og benyttes på andre tanke i produktionen, efter behov.

Sebastian Schlicker, Product Manager hos EilerCal™, forklarer perspektivet i EilerCal: ”Allerede inden den officielle lancering af produktet, modtog vi flere forespørgsler fra folk i industrien der havde hørt om EilerCal. Medicinalindustrien kærer sig om miljøet, og ønsker naturligt en effektiv og troværdig kalibreringsproces, og det kan EilerCal™ levere.

En medicinalproducent der har f.eks. 20 stk. benytter 8.000 liter tanke, vil spare mindst 160.000 liter vand pr. tank om året – og alene med dette nøgletal, kan vi garantere at vi sparer medicinalindustrien for millioner af liter vand, hvis de omstiller sig til brugen af EilerCal™.
EilerCal™ giver ovenikøbet en markant besparelse på energiforbrug, samtidig med løsningen giver en højere oppetid i produktionen, idet en EilerCal™ kalibrering kun tager omkring 30 minutter i forhold til de mange timer der bruges når der skal benyttes vand til at kalibrere tankene.”
EilerCal™ benyttes til kalibrering af tankvægte, og kan fra lanceringen af løsningen benyttes på tanke fra omkring 300 liter til 80.000 liter. EilerCals fokusområde er medicinalindustrien, men mange tilsvarende produktionstanke kan med fordel skifte deres kalibreringsmetode til EilerCal™.
EilerCal™ er allerede succesfuldt implementeret hos flere medicinalproducenter i Danmark og udlandet, og har opnået interesse fra mange udenlandske medicinalvirksomheder.
I løbet af 2023 bliver EilerCal™ tilgængeligt for hele markedet, både i Danmark og internationalt.

Artikel er skrevet af:

Eilersen Electric A/S

Eilersen Electric A/S var de første til at introducere hygiejniske vejeceller på markedet og har siden 2017 leveret disse til en række tilfredse kunder i både ind- og udland.
En hygiejnisk produktion starter allerede på tegnebordet hos virksomheder som Eilersen, der designer udstyr til forskellige procesanlæg. Der er udviklet nogle vejeceller, der er nemme at rengøre. Udover at opnå en bedre sikkerhed i produktionen og dermed kvaliteten, sparer man tid og omkostninger på rengøringen, nedsætter energiforbruget og dermed beskytter man miljøet. Det ved Eilersen Electric og det ved kunderne.

Se profil

Mød os på FoodTech 2022

Christian Bach

Area Sales Manager

Eilersen Electric A/S

På messen

Christian Bach

Peter De Neergaard

Sales Engineer

Eilersen Electric A/S

Peter De Neergaard

Sebastian Mejlvang Schlicker

Product Manager, EilerCal

Eilersen Electric A/S

Sebastian Mejlvang Schlicker

keyboard_arrow_up