Artikler
Giver MTP-automation mening i eksisterende procesanlæg?
arrow_backTil oversigten21. oktober 2026 | EngineerIT
MTP er ikke bare til automatisering af nye fødevareprocesanlæg. Der er også store fordele at hente ved at gå over til automationsstandarden i eksisterende anlæg. Men det skal gøres velovervejet.
Vi taler ofte om automationsstandarden Module Type Package 2.0 (MTP) i forbindelse med greenfield-anlæg hvor alt laves fra bunden. Men står I med et eksisterende procesanlæg, er der også store fordele at hente ved at gå over til MTP når I integrerer nyt procesudstyr.
Og det kan sagtens gøres på en overskuelig måde der ikke lægger jeres forretning ned, når bare I tænker langsigtet og overvejer strategien grundigt.
Hvorfor overveje automation med MTP i et eksisterende anlæg
I et brownfield-projekt hvor et eksisterende anlæg skal opgraderes eller retrofittes, vil det ofte være det fornuftige, langsigtede valg at bygge automationsstrukturen modulært op med MTP 2.0, især hvis I jævnligt laver ændringer i procesanlægget.
Jo mindre statisk jeres produktionssystem er, jo mere får I ud af MTP 2.0-compliance:
Nemmere at ekspandere og ændre procesanlæg
Det er de færreste procesanlæg der står i to-tre år uden at blive ændret eller ekspanderet, og i regulerede miljøer som fødevareproduktion er det et stort arbejde at validere de ændringer.
Med MTP kan I nemt øge kapaciteten eller tilføje nyt procesudstyr uden at skulle udvikle alle grænseflader og al kode fra bunden. Den standardiserede struktur gør at I kan kopiere en allerede valideret fil og ofte nøjes med at validere snitfladerne ud mod resten af anlægget. Det sparer både kode-, test- og valideringstid.
I bliver mindre afhængige af bestemte leverandører
Med standardiserede grænseflader er det ikke længere så vigtigt hvilket navn der står på den enkelte maskine, og I kan frit vælge MTP 2.0-kompatibelt udstyr der passer til jeres behov og budget.
En fælles automationsstruktur gør det også nemmere for forskellige ingeniører og automationsvirksomheder at forstå og videreudvikle anlægget uden at det går ud over kvaliteten eller sammenhængen på tværs af anlægget.
Kræver MTP at I bygger hele anlægget om?
Nej, I behøver ikke nødvendigvis udskifte velfungerende procesudstyr eller omskrive den eksisterende PLC-software. MTP 2.0 kan implementeres gradvist. En MTP-gateway kan fx forbinde ældre styringssystemer med en MTP-baseret struktur, så tidligere investeringer fortsat kan udnyttes.
Men når MTP-strukturen først er etableret, bliver det langt nemmere og mere overskueligt at foretage ændringer senere.
Er MTP så kun en investering i fremtiden?
En del af fordelene ved den standardiserede MTP-struktur hentes først når I næste gang skal integrere flere moduler, ændre eksisterende udstyr eller udvide produktionsanlægget. Jo flere ændringer over tid, desto større samlet besparelse.
Men allerede i etableringsfasen er der noget at hente. Den standardiserede struktur gør det fx nemt at autogenerere systemkode og genbruge funktioner. Samtidig kan I teste og validere løbende i stedet for til sidst i projektfasen. Det kan reducere udviklingsarbejdet og risikoen for uventede integrationsproblemer under indkøringen.
Sådan forbereder I jer på MTP allerede nu
Forventer I at lave større ændringer i procesanlægget inden for de næste par år, kan I forberede overgangen til MTP allerede nu og lave ændringerne hurtigt når det bliver aktuelt.
Som det første skridt kan I få nogen som os med MTP- og automatiseringsekspertise ud at kigge på anlægget for at se om MTP overhovedet giver mening for jer.
Eller kom forbi EngineerITs stand, L 9176, på Food Tech 2026 og få en uforpligtende snak med vores automations- og MTP-specialister om muligheder og udfordringer i netop jeres anlæg.
Mød os på FoodTech
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.






