Aktuator - lineær gearløsning med stor fleksibilitet
arrow_backTil oversigtenEn BJ-aktuator er særdeles robust både med hensyn til overbelastning og driftsmiljø. Designet er enkelt, og den modulære opbygning giver stor fleksibilitet med hensyn til valg af monteringsmuligheder, flanger og overfladebehandlinger. Modulopbygningen er også ideel, hvis der er behov for kundetilpasninger, hvor aktuatoren skal optimeres til specifikke behov. Derfor kan BJ-Gear A/S fremstille aktuatorer tilpasset dine ønsker på et attraktivt prisniveau.
En elektrisk aktuator anvendes primært, hvor der er brug for en intermitterende aksial bevægelse og positionering. Den er et godt alternativ til hydraulik- og pneumatikcylindre på grund af den enkle tilslutning til elektriske driftssystemer samt de hygiejnemæssige fordele. Derudover opnås en hel jævn hastighed i forhold til hydraulik og pneumatik i hele belastningsområdet.
Vores aktuatorer udføres i en række forskellige varianter og anvendes i utallige løsninger inden for bl.a. healthcare, fødevareindustrien og mange øvrige industrier.
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.









