Standard snekkegear i rustfrit stål

arrow_backTil oversigten

BJ-Gear A/S

BJ-Gear A/S udvikler og producerer rustfri snekkegear i høj kvalitet. Standard serien er udviklet målrettet til levnedsmiddelindustrien og andre brancher, hvor der vedvarende stilles skrappe krav til materialernes modstandsdygtighed og rengøringsvenlige design.

Hygiejnisk og let at rengøre
Standard gearene er fremstillet med et glat rustfrit gearhus. De er levetidssmurte og kan naturligvis leveres med levnedsmiddelgodkendt olie. Olietætningsringene er som standard udført i nitrilgummi.

For at reducere risikoen for bakterievækst er designet kendetegnet ved glatte bearbejdede overflader uden unødvendige flanger, recesser og montagehuller. Det er også mulig at bestille gearene med momentarm, sideflange, fri snekke og indstiksaksel. Øvrige tilpasninger udføres efter ønske, herunder også som rustfri spindelgear.

I de tilfælde, hvor der ønskes en komplet hygiejnisk gearmotor, kan vi tilbyde BJ-gearet med påmonteret rustfri AC- eller servomotor.

Modstandsdygtig over for rengøring med vand under tryk
Vores rustfri snekkegear har en tætningsgrad på IP65. Rustfri motorers tætningsgrad er IP66. Dette sikrer, at produkterne kan fx højtryksrengøres fra alle retninger. For at opnå en samlet tætningsgrad på IP66 ved sammenbygning af gear og motor, skal der anvendes en pakning af nitrilgummi i samlingen. Ved at opnå en tætningsgrad på IP66 kan gearmotorerne monteres frit uden en traditionel rustfri beskyttelsesskærm, og derved undgås skjulte forureningskilder, hvilket gør gearmotorerne deelle til områder, hvor hygiejnekravene er maksimale. .

Gearene leveres som standard med centerafstand 31, 42, 61 og 99 mm med udvekslinger fra 5:1 til 100:1 og med et afgangsmoment på op til 900 Nm.

Flere produkter fra BJ-Gear A/S

Produktet er tilføjet af:

BJ-Gear A/S

BJ-Gear A/S producerer højteknologiske transmissionsløsninger med fokus på kundetilpasning og service. Vi producerer vores gear og lineære løsninger på vores fabrik i Danmark og er heldige at have nogle af de mest dedikerede og talentfulde medarbejdere, så vi kan tilbyde de allerbedste løsninger til dine specifikke behov. Når du vælger transmissionsløsninger fra BJ-Gear, er du garanteret produkter af højeste kvalitet med fuld sporbarhed. Tøv ikke med at kontakte os - så vi kan hjælpe dig med at finde den rigtige løsning til dit behov.

Se profil