Artikler
Process Engineerings rådgiverydelser er mere end komplette procesanlæg
arrow_backTil oversigten19. september 2024 | Process Engineering A/S
𝐏𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐬 𝐄𝐧𝐠𝐢𝐧𝐞𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐡𝐚𝐫 𝐬𝐢𝐝𝐞𝐧 2015 𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫𝐞𝐭 𝐫å𝐝𝐠𝐢𝐯𝐞𝐫𝐲𝐝𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐚𝐧𝐥æ𝐠 𝐩å 𝐬𝐭ø𝐫𝐫𝐞 𝐢𝐧𝐯𝐞𝐬𝐭𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠𝐬𝐩𝐫𝐨𝐣𝐞𝐤𝐭𝐞𝐫 𝐢𝐧𝐝𝐞𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐅𝐨𝐨𝐝 & 𝐁𝐢𝐨𝐭𝐞𝐜𝐡. 𝐌𝐞𝐧 𝐯𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐝𝐮, 𝐚𝐭 𝐏𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐬 𝐄𝐧𝐠𝐢𝐧𝐞𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐭𝐢𝐥𝐛𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐦𝐚𝐧𝐠𝐞 𝐚𝐧𝐝𝐫𝐞 𝐫å𝐝𝐠𝐢𝐯𝐞𝐫𝐲𝐝𝐞𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐬𝐚𝐦𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐞𝐫 𝐩å 𝐭𝐯æ𝐫𝐬 𝐚𝐟 𝐟𝐨𝐫𝐫𝐞𝐭𝐧𝐢𝐧𝐠𝐬𝐬𝐞𝐠𝐦𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐯𝐢𝐫𝐤𝐬𝐨𝐦𝐡𝐞𝐝𝐞𝐫?
𝐄𝐧𝐞𝐫𝐠𝐢𝐨𝐩𝐭𝐢𝐦𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠
Process Engineering oplever et stigende fokus fra etablerede fødevareproducenter på projekter, der sigter mod at minimere spild og optimere energiforbruget. Særligt projekter, der implementerer varmepumper i energivandsystemer, er i høj kurs.
Disse projekter løser Process Engineering ofte i et samarbejde mellem segmenterne Energy & Renewables og Food & Biotech. Inden for Energy & Renewables har Process Engineering omfattende kompetencer i design og integration af energisystemer. Omvendt bidrager Food & Biotech segmentet med en dyb procesforståelse af kundernes anlæg og sikrer, at de nye energisystemer implementeres korrekt uden at gå på kompromis med fødevaresikkerhed og hygiejnisk design. Derudover stiller de nye energisystemer også krav til bl.a. returtemperatur, hvilket kræver nøje design og procesintegration for at opnå optimal energiudnyttelse. Disse projekter indebærer også ofte komplekse ombygninger af eksisterende procesanlæg med minimale produktionsstop, hvilket er en kernekompetence i Process Engineerings Food & Biotech segment.
𝐏𝐫𝐨𝐝𝐮𝐤𝐭𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐧 𝐝𝐞𝐦𝐚𝐧𝐝
Process Engineering har i forskellige sammenhænge arbejdet sammen med forskellige videns institutioner (f.eks. Teknologisk Institut) inden for biosolutions segmentet og ser på denne baggrund potentiale for at sætte yderligere fart på udvikling af nye og mere bæredygtige fødevarer.
”Vi ser en stigende interesse inden for biosolutions og novel foods, da disse har potentialet til at producere produkter på en mere bæredygtig måde end tidligere. Vi forventer, at biosolutions-projekter vil udgøre en stadig større del af vores forretning i de kommende år,” forklarer Michael Hastrup Andersen, Director, Food & Biotech Section i Process Engineering A/S.
Ved et tværfagligt samarbejde mellem videns institutioner og proces- og anlægsdesignere er det muligt at tilbyde kunderne udviklingsressourcer, der vil kunne accelerere udviklingsprocesserne, så nye og bæredygtige produkter hurtigere kommer på markedet.
”Vores erfaring fra tidligere biosolutions-projekter, ofte med startup virksomheder, har vist, at der ofte er udfordringer med procesdesignet mht. at opføre et skalerbart, kommercielt anlæg. Vi håber, at vores samarbejde med forskellige videns institutioner vil gøre os i stand til at assistere kommende kunder tidligere i deres udviklingsrejse og sikre succes med et skalerbart, kommercielt procesdesign, hvilket vil spare vores kunder tid og økonomi senere,” siger Casper Jakobsen, Senior Expert – Food & Biotech i Process Engineering A/S.
𝐇𝐲𝐠𝐢𝐞𝐣𝐧𝐢𝐬𝐤 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐝𝐞𝐬𝐢𝐠𝐧
Hygiejnisk procesdesign er ikke en eksakt videnskab, som læres gennem et uddannelsesforløb. Det kræver, foruden den uddannelsesmæssige baggrund, mange års praktisk erfaring fra arbejdet med hygiejniske procesanlæg. Som procesingeniør består specialistydelsen i bl.a. at sikre, at procesudstyret og komponenterne overholder hygiejnekrav til fødevaremaskiner iht. Maskindirektivet (2006/42/EF), fødevarekontaktmaterialer (EF 1935/2004), at producenten kan bevise, at materialerne er håndteret efter good manufacturing practice (2023/2006), og at der bliver udført risikovurdering iht. Standard (1672-2/2020).
Som producent kan man vælge at få sit procesudstyr og komponenter testet og certificeret iht. EHEDG og 3-A SSI som beviset på et hygiejnisk procesdesign. EHEDG har udarbejdet en række guidelines, som procesingeniøren kan vælge at følge i arbejdet med procesdesignet. Alle disse hygiejnekrav og erfaring vil procesingeniøren selv anvende, når procesudstyr, komponenter og instrumenter integreres i det samlede procesanlæg. Der er pr. 1. april 2024 introduceret ny vejledning til udstyrsstyring for fødevareproducenter i FSSC 22000 V.6, og disse nye vejledninger vil fremadrettet styrke arbejdet med hygiejnisk procesdesign.
Process Engineerings Food & Biotech segment har ca. 30 højt kvalificerede medarbejdere med mange års erfaring, og med sammenlagt ca. 60 års anciennitet inden for området, får kunderne garanti for et højt kvalitetsniveau.
𝐅𝐫𝐞𝐦𝐭𝐢𝐝𝐞𝐧 𝐢𝐧𝐝𝐞𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐡𝐲𝐠𝐢𝐞𝐣𝐧𝐢𝐬𝐤 𝐩𝐫𝐨𝐜𝐞𝐬𝐝𝐞𝐬𝐢𝐠𝐧
Slutbrugerne i Process Engineerings Food & Biotech segment har alle et medansvar for, at der produceres hygiejniske færdigvarer på deres procesudstyr og komponenter. Værkstederne og OEM’er skal levere kvalitetsprodukter, og slutbruger skal anvende og vedligeholde dem korrekt. Så vi bidrager alle til den færdig produktkvalitet via et samarbejde på tværs af alle interessenter i værdikæden. Process Engineering samarbejder med GTS-institutter i Danmark, der har til formål at opbygge teknologiske kompetencer inden for specialiseret fagområder som f.eks. hygiejnisk procesdesign.