Ny proportionalventil giver mere præcis proceskontrol og lavere driftsomkostninger
arrow_backTil oversigten23. oktober 2026 | KH-Technic ApS
I takt med stigende krav til kvalitet, energieffektivitet og automatisering bliver præcis regulering af væsker og gasser en stadig vigtigere konkurrenceparameter i industrien.
Med FPV-serien fra tyske AVS Römer, som KH-Technic forhandler i hele Skandinavien, får du en proportionalventil, der giver mulighed for trinløs flowregulering – og dermed mere stabile processer og lavere driftsomkostninger.
Hvor en on/off-ventil kun kan være helt åben eller lukket, tilpasser FPV-ventilen løbende flowet efter proceskravene. Den styres via et PWM-signal på 600–800 Hz, som sikrer hurtig respons og høj reguleringsnøjagtighed.
Fordele
Trinløs regulering af både væsker og gasser
Hurtig respons og høj reguleringsnøjagtighed
Energieffektiv drift og optimeret ressourceforbrug
Korrosionsbestandige materialer, lav slitage og lang levetid
Anvendelsesområder
FPV-ventilen er udviklet til opgaver, hvor flow og dosering skal styres præcist og kunne gentages ens fra gang til gang.
Procesanlæg: I produktions- og procesanlæg regulerer ventilen tilførslen af væsker og gasser løbende efter proceskravene. Det giver en stabil proces, ensartet kvalitet og mulighed for at optimere forbruget af energi og råvarer.
OEM-løsninger: For maskinbyggere er FPV-ventilen en komponent, der nemt kan integreres i egne produkter og styres direkte fra maskinens styring via PWM-signalet. Den lave slitage og lange levetid betyder færre servicebesøg hos slutkunden.
Kaffe- og drikkevaresystemer: I kaffemaskiner og andet drikkevareudstyr er præcis dosering afgørende for smag og kvalitet. Med trinløs regulering og høj reproducerbarhed bliver hver kop eller portion den samme.
Vil du vide mere?
💡 Har du et konkret projekt, en teknisk udfordring eller bare interesse for mulighederne? Kom forbi KH-Technic på FoodTech – så tager vi en teknisk snak og hjælper dit projekt sikkert videre.
Mød os på FoodTech
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.














