Cellesluser og skiftespor til KMCs kapacitetsudvidelser
arrow_backTil oversigten29. juli 2026 | SP Technologies ApS
Udfordring.
KMC (Kartoffelmelscentralen) er en dansk andelsvirksomhed ejet af kartoffelavlere, som producerer og eksporterer kartoffelbaserede ingredienser, herunder kartoffelstivelse, kartoffelflager, granulat og modificerede stivelser, til fødevareindustrien i mere end 90 lande.
Fabrikken i Brande er flere gange blevet udvidet og moderniseret for at imødekomme den stigende globale efterspørgsel. Senest har KMC igangsat udvidelser af hhv. granulesfabrikken og derivatfabrikken for at sikre tilstrækkelig kapacitet og fremtidssikre produktionen. Til disse projekter har KMC behov for både cellesluser og skiftespor til det pneumatiske transportsystem og henvendte sig derfor til SP Technologies for at få en samlet og teknisk optimal løsning.
Løsning.
Inden valget faldt på cellesluser og skiftespor fra SP Technologies og den tyske leverandør Coperion, havde KMC en sluse til test, og SP Technologies besøgte KMC sammen med Coperions Show Van for at demonstrere forskellige slusetyper, lejer, pakninger og sluseindløb der næsten ikke indsnævres, så produktophobninger i indløb minimeres.
Hidtil har KMC anvendt gennemfaldssluser og en speciel ”feeding shoe”, men projektets størrelse og krav til kapacitet gjorde det oplagt at teste en gennemblæsningssluse. Coperion stillede derfor ZXD300 gennemblæsningssluse til rådighed. Den blev installeret under en silo i produktionen og kørte næsten et år med positiv resultat.
Den samlede levering omfatter:
-34 stk. gennemblæsningssluser ZXD størrelse DN250 til DN350.
-41 stk. gennemfaldssluse ZRD størrelse DN150 til DN400.
-128 stk. skiftespor WZK størrelse DN50 til DN200.
-2 stk. faldrørsfordeler WGV størrelse DN300.
Resultat.
Med de nye sluser får KMC en løsning, der reducerer risikoen for produktophobninger over slusen og sikrer en optimal kapacitet i de udvidede anlæg. Og med de nye WZK skiftespor får KMC et velkendt stabil design, som er monteret mange steder på fabrikken.
Leveringen til granulesfabrikken og derivatfabrikken bliver gennemført fra april til december 2026, hvor de løbende monteres.
Læs mere om de forskellige sluse og skiftespor på www.sptech.dk
Mød os på FoodTech





