Artikler
Nova Insight
arrow_backTil oversigten12. september 2022 | Novadan
Skarp og dokumenteret adskillelse af produktionsfase og rengøringsfase
Nova Insight er et intelligent CIP Dataanalyse og optimeringsværktøj, som er udviklet i samarbejde med firmaet Au2mate. Systemet overvågner kontinuerligt CIP processen på en række parametre (bl.a. temperatur, ledningsevne, flow rate, pH og tid), samt indsamler og analyserer disse data. Resultatet fremkommer både i form af et advarsels- og alarmsystem samt i form af brugervenlige rapporter.
Advarsels- og alarmsystemet giver mulighed for at sætte ind i tide i tilfælde af, at der hurtigt skal ændres på indstillingen af CIP –rengøringen, mens de brugervenlige rapporter giver mulighed for en mere langsigtet optimering af CIP processen, således rengøringen foretages med udgangspunkt i den optimale proces.
Med Nova Insight foretages rengøringskontrollen således automatisk, hvorved adskillelsen af produktionsfasen og rengøringsfasen er skarp og dokumenteret, og hvor både effektiviteten, kvaliteten, miljø- og klimaparametre optimeres, mens totalomkostningerne (TOC) reduceres til et niveau, hvor der samtidig ikke gås på kompromis med rengøringskvaliteten.
Nova Insight er således et anbefalelsesværdigt værktøj, hvor mejeriets krav til kontinuerlig forbedring af forbrugsparametre (vand, energi, kemi og rengøringstid), TOC og miljø- og klimamål, ønskes at give en målbar og mere bæredygtig løsning.
Konsulent Ronni Rasmussen, Novadan: ”Vi har store forventninger til Nova Insight, som vi har glædet os til at lancere. Vi har lyttet til vores kunder, som har efterspurgt denne løsning, der både i hverdagen og som langsigtet værktøj kan sikre kunderne de mest konkurrencedygtige CIP-processer”
Såfremt du er interesseret i at høre mere om denne løsning, er du meget velkommen til at kontakte Novadan og få en gennemgang af Nova Insight og de muligheder, der ligger heri.

