Cases
JEROS - Opvaskemaskiner med høj hygiejne
arrow_backTil oversigten18. oktober 2022 | JEROS A/S
Gennem 60 år har JEROS sikret høj hygiejnestandard, ensartede vaskeresultater og et forbedret arbejdsflow med deres miljøvenlige og fuldautomatiske industriopvaskemaskiner.
Det mærker man hos Stryhns Gruppen i Gråsten, hvor arbejdsglæden skinner igennem.
Et krævende miljø. Sådan beskriver teknisk leder hos Stryhns Gruppen i Gråsten, Per Stenger, forholdene i vaskehallen, hvor opsprøjt af vand skaber høj luftfugtighed.
Det stiller krav til opvaskemaskinen: ”Tidligere havde vi en traditionel, manuel industrimaskine, som ikke var nær så effektiv og miljøvenlig. Jeg undersøgte forskellige leverandører uden held, så da en kollega viste mig deres maskine fra JEROS, så jeg straks, at det var sådan en, vi havde brug for,” fortæller Per Stenger og uddyber:
”Nu får vi den rigtige kemidosering, et desinficerende slutskyl, så vi sikrer hygiejnen, og samtidig sparer vi vand og tid. Kvaliteten er ensartet, og man finder ikke andre maskiner på markedet end JEROS’, som kan holde til det miljø, vi arbejder i.”
Hos Stryhns i Gråsten står den elpolerede model 8160 i rustfrit stål, hvor betjeningspanelet er placeret i en separat IP65-sikret boks på væggen, så maskinen kan modstå det våde miljø.
FORBEDRET ARBEJDSFLOW
Fra lette låg til tunge maskindele. Der er stor variation i det højkomplekse udstyr, men kompleksiteten udfordrer ikke længere, fortæller Per Stenger:
”Maskinen kan indstilles efter emnernes vægt, og det betyder, at små ting ikke bliver ødelagt eller sætter sig fast under vask. Maskinen virker bare, så teknisk afdeling kender vi stort set ikke.”
Det sikrer en optimal arbejdsgang, som kan følge med produktionsflowet, men også de forbedrede, ergonomiske forhold øger arbejdsglæden:
”De specialdesignede vogne til hver enkelt linje i vaskehallen øger effektiviteten betragteligt. Tidligere lagde vi alt i én kasse, men nu kan vi systematisk lægge det på vognen og lynhurtigt få overblik over, om vi mangler noget,” forklarer Per Stenger.
Han fortsætter:
”Vi rengør dagligt rør med bøjninger og dele fra procesmaskiner. De kan nu vaskes både ud- og indvendigt via dyser i stativet, som automatisk tilkobles vaske- og skyllevandet, når vognen skubbes ind.”
Det betyder blandt andet, at komponenterne ikke flyttes meget, og dermed har JEROS minimeret medarbejdernes manuelle arbejdsgange og risikoen for, at emnerne ødelægges eller bliver væk under rengøringen.
MINIMERET WASH DOWN TIME
En automatiseret vaskeproces sikrer lavt forbrug af vand, kemikalier og elektricitet, men sænker også den daglige wash down time. Det er afgørende i en konkurrencepræget hverdag med en høj produktion:
”Kapaciteten i den gamle maskine var begrænset, så vi kunne ikke bruge den til alt udstyr. Derfor brugte vi unødvendigt meget tid på manuel vask. JEROS’ maskine har et større vaskerum med åben front, så vi kan håndtere mere udstyr på én cyklus,” oplyser Per Stenger.
”Dette er unikt for JEROS, og kombineret med en minimal nedetid er effekten mærkbar. En vask gennemføres på 3 minutter, mens komplekse komponenter klares på 6-8 minutter. Man kan umuligt gøre det hurtigere i hånden, hvis man vil sikre et ensartet hygiejneresultat,” lyder det fra
Per Stenger.
FULDAUTOMATISK VASKELØSNING
Hygiejne og ensartede resultater er afgørende. Netop derfor er Per Stenger begejstret for JEROS, som garanterer et højt niveau ved hver vask. Vaskeprocessen gennemføres ved 52° C, og et slutskyl på 85° C sikrer, at emnerne desinficeres. Det eliminerer listeria og salmonella, ligesom den fuldautomatiske vaskeløsning også udrydder faren for krydskontaminering.
Udfasningen af den manuelle vask har også sænket vandspildet. Maskinen bruger kun 16 liter vand pr. vask, og den automatiske kemidosering garanterer korrekt sæbemængde:
”Det har selvfølgelig betydning, at maskinen er miljøvenlig. Vi vil gerne opretholde en bæredygtig produktion, hvor forbruget af kemi i vaskeprocessen er minimalt,” fortæller Per Stenger.
SIMPEL RENGØRING
Per Stenger beskriver 8160 som ”en lille, fiks maskine”, og JEROS er netop kendt for de fleksible opvaskere, der kan installeres i vanskelige rum uden, at den daglige rengøring udfordres:
”Opvaskeren er simpel at rengøre: Fjerner man kurven, kan alle filtres nås. JEROS har givet os optimale, ergonomiske forhold, konsekvent hygiejne og stor arbejdsglæde.
Jeg er meget tilfreds,” slutter han.

