Rustfri tanke og procesudstyr til mejerier og fødevareproduktion
arrow_backTil oversigtenLP Kolding fremstiller tanke, procesudstyr og komponenter i rustfrit stål til anvendelse i mejerier og fødevaresektoren. Vi leverer eksempelvis tanke til produktion af ost, skyr, mælk og marmelade.
Med kvalitet, innovation og projektstyring i fokus og 60 års erfaring og know-how i ryggen kan vi tilbyde rådgivning og professionel sparring hele vejen fra idé til installation og montering. Vi kan eksempelvis rådgive om røreværker, CIP-løsninger og design af køle-/varmekapper, som nedsætter risikoen for udmattelsesbrud og derved forlænger udstyrets levetid
LP Koldings kvalitetsledelse er certificeret i hht. ISO 9001:2015. Med udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker tilbyder vi professionel projektstyring, kvalitetssikring, dokumentation og sporbarhed.
Et godt resultat begynder med en god dialog
Hos LP Kolding har vi dedikerede medarbejdere inden for alle funktioner - fra salg og behovsafklaring til projektledelse, konstruktion, beregning og dygtige smede på eget værksted.
Hos LP Kolding har vi specialiseret os i at afdække og forstå behovene hos vores kunder - både hvad angår funktioner og forventninger og til den efterfølgende anvendelse, drift og vedligeholdelse. Vi besøger gerne jeres produktionsfaciliteter og hjælper med at sikre at installation og montering er tænkt ind i designet.
LP Kolding er en 100 % danskejet og familiedrevet virksomhed. Det betyder blandt andet, at du kan forvente høj fleksibilitet, personligt engagement og faglig stolthed i hver eneste ordre, ligesom vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og uddannelse af vores lærlinge.
Eksempler på løsninger:
• Siloer til opbevaring af råvarer
• Procestanke til eksempelvis pasteurisering, skyr, ost og mælk
• Steriltanke
• Tanke med kølekappe /varmekappe
• Miksertanke til højviskose produkter
• Tryktanke
• Komplette units sammenbygget med ventiler, rør og overvågningsudstyr
• Syre- og ludtanke
• Vertikale og horisontale tanke med paddel-
røreværk
• Balancetanke
Eksempler på udstyr og tilslutninger:
• CIP - Cleaning In Place
• Røreværker
» Paddelrøreværk
» Magnetrøreværk
» Propelrøreværk
• Sanitære fittings
• Prøveudtagningsventiler og skueglas
• Transmittere til eksempelvis overvågning af temperaturer og niveau
• Fortrådning og fuldautomatisk styring
Eksempler på speciallegeringer:
• SMO 254
• Duplex
• Superduplex
• Lean-duplex
• 904 – L
Yderligere services og information:
• Udvikling af specialdesignede løsninger ud fra funktionsbeskrivelser
• Alle tegninger leveret i 3D
• Statiske beregninger
• Slibning til spejlpolering
• Præfabrikering med mulighed for prøvekøring for minimering af nedetid
• FAT - Factory Acceptance Test i dedikeret zone
• SAT - Site Acceptance Test
• Fuld dokumentation og kvalitetskontrol efter aftale
• Fuld sporbarhed på materialer, fittings og udstyr efter aftale
• Alle kompetencer i samme hus - fra udvikling til fremstilling
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.













