Artikler
Nitrogenfrysning udkonkurrerer traditionel koldluft-frysning på økonomien
arrow_backTil oversigten9. oktober 2026 | Linde Gas A/S
Mange tror, at nitrogenfrysning er dyrere end almindelig mekanisk frysning. Det er forkert. Hvis man, i følge Flemming Kay fra Linde Gas Food Team, medregner samtlige økonomiske fordele ved nitrogenfrysning, så er nitrogenfrysning rent faktisk billigere på den lange bane. Læs forklaringen her.
Mange i fødevarebranchen har den opfattelse, at det ikke kan betale sig at skifte fra traditionel mekanisk frysning til nitrogenfrysning. Men det er en myte, som Flemming Kay fra Linde gerne vil punktere på FoodTech-messen i Herning.
Flemming Kay siger:
- Hvis man sammenligner de totale produktionsomkostninger ved almindelig koldluftfrysning med nitrogenfrysning, så kommer nitrogenfrysning ud som en klar vinder. Faktum er, at når den daglige produktion er ophørt, og der ligger X tons frossent produkt i fryserummet, så er nitrogenfrysning rent faktisk den billigste indfrysningsmetode.
Lindes nitrogenfrysere kan selvfølgelig også bruges til in-line køling, og her er fordelene præcis de samme som ved frysning.
Hvordan kan nitrogenfrysning være den billigste fryseløsning?
En af grundene er det signifikant mindre produktsvind ved nitrogenfrysning. Og et mindre produktsvind giver naturligvis et større produktionsudbytte, så der bliver flere kg produkt at sælge. Et klart plus på bundlinjen.
- Ofte ser vi at produktudbyttet øges med 10 til 28% ved anvendelse af nitrogenfrysning som følge af et mindre fordampningssvind, forklarer Flemming Kay fra Linde.
Lynhurtig indfrysning – øger produktiviteten
Årsagen til det reducerede produktsvind er, at indfrysningen sker meget hurtigere ved nitrogenfrysning. Ofte tager det med traditionel frysning f.eks. 4 timer at indfryse en given produktmængde. Men ved nitrogenfrysning tager det kun 30 minutter at indfryse samme produktmængde. Det sparer produktionstid og dermed arbejdstid, dvs. den tid, hvor ansatte skal aflønnes.
Men den hurtige nitrogenfrysning er det også muligt at øge produktionskapaciteten – og få indfrosset flere kilo produkt på en arbejdsdag. Det er en fordel ved spidsbelastninger, og dyrt overarbejde kan undgås.
Mandskabsbesparelse
Nitrogenfrysning er en in-line produktion, og derfor er der mindre produkthåndtering. De produkter, der skal indfryses, kører selv ind i nitrogenfryseren på et bånd – og forlader fryseren gennemfrosne på et transportbånd. Det betyder, at der er mindre manuel håndtering, og man kan køre samme produktionsmængde med færre ansatte.
- Der er konkrete eksempler på, at en virksomhed har sparet fire til seks ansatte ved at anvende nitrogenfrysning frem for almindelig frysning, fortæller Flemming Kay fra Linde og fortsætter:
- I en enkelt virksomhed på Sjælland har man sparet et helt aftenhold på 16 mand ved at gå over til nitrogenfrysning.
CRYOLINE® Rapid Crust nitrogenfryser sikrer perfekte udskæringer
Produkter, der skal slices, kan med fordel skalfryses, før de slices. Her der også fordele ved at bruge nitrogen til skalfrysningen. Fordelene er et større sliceudbytte og et maksimalt udbytte af råvaren, somfølge af et mindre produktionssvind.
Skalfrysning med nitrogen er lynhurtig – allerede efter et minut er produktet skalfrosset og klar til at blive slicet. Det gør det muligt at øge produktionskapaciteten betydeligt, og da man kører inline produktion er det oplagt at automatisere produktionsprocessen yderligere.
NITROBOOST add-on nitrogenløsning – garanti for stabil kritisk temperatur
NITROBOOST er et add-on til almindelig koldluftsfrysning – dvs. at nitrogenfrysning anvendes som et supplement til den traditionelle mekaniske frysning.
Hvis det mekaniske kølesystem er udfordret, måske på grund af rimdannelser på indblæsningssystemet eller en varm sommerdag, så kan en add-on nitrogenløsning som NITROBOOST hjælpe det mekaniske kølesystem med at holde den rigtige temperatur i fryseren. Derved sikres det, at produkterne indfryses hurtigt og effektivt, og produktionskapaciteten kan holdes på det ønskede niveau og kan rent faktisk også øges yderligere.
- Jeg har cases, hvor produktionskapaciteten ved hjælp af NITROBOOST er øget med op til 500 kg i timen, så her er der virkelig noget at hente, fortæller Flemming Kay fra Linde og fortsætter:
- Ligeledes kan man ved at hjælp af NITROBOOST kvalitetssikre sin indfrysningsproces, så den går snorlige og falder inden for de fastlagte og ønskede fryseparametre. Fordelene er klare: Et mere smidig og ensartet produktionsflow og problemløs produktion, og ikke mindst, at produkttemperaturen holdes ensartet og lav i hele produktionsperioden.
Mød Linde på FoodTech, stand M9710 - eller kontakt Flemming Kay fra Linde Gas Food Team på flemming.kay@linde.com eller på mobil 40 54 99 10.
Mød os på FoodTech
Ansvar for indhold på denne side
Oplysninger, billeder, produktbeskrivelser, videoer, certificeringer, bæredygtighedsudsagn og øvrigt indhold på virksomhedsprofilerne uploades og vedligeholdes af de enkelte udstillere.
Udstilleren er selv ansvarlig for indholdets korrekthed, dokumentation og lovlighed, herunder overholdelse af gældende regler om markedsføring, bæredygtighedsudsagn og immaterielle rettigheder.
MCH A/S stiller alene platformen til rådighed og verificerer som udgangspunkt ikke indholdet.






